SMS-lån skaber problemer i Norden

SMS-lån har skabt store forbrugerproblemer i flere af de nordiske lande. De nordiske forbrugerombudsmænd har derfor sat lånetyperne på dagsordenen og vil nu arbejde sammen for at få ryddet ud i overtrædelserne. Der var nok at tage fat på, da de nordiske forbrugerombudsmænd for nyligt holdte et møde i Norge, hvor en række problemer relateret til sms-lån blev diskuteret. Det var bl.a. emner som aggressiv markedsføring, høje gebyrer og uklare aftalevilkår, der blev drøftet.

Samarbejde om problemerne
I flere nordiske lande er man begyndt at opleve, at forbrugerne har problemer med at betale lånene tilbage.

De nordiske forbrugerombudsmænd er bekymret over denne udvikling. I flere af landene er der derfor allerede blevet iværksat forskellige tiltag for at komme nogle af de problemer med låne-formen til livs, som forbrugerne støder på.

Men nu vil de nordiske forbrugerombudsmænd også arbejde tættere sammen på området, blandet andet ved:

- Samarbejde om enkeltsager
- Vidensdeling og ideudveksling for at finde måder hvorpå, man kan reducere eller løse de problemer forbrugerne oplever.
- Afdække behovet for eventuelle lovændringer, herunder komme med anbefalinger til landenes besluttende myndigheder.

SMS-lån i Danmark
I Danmark er der også kommet større bevågenhed omkring SMS-lån.

I påskeugen anmeldte Forbrugerombudsmanden en svensk udbyder af SMS-lån til politiet for at give forkerte oplysninger om de Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP).

- I Danmark er SMS-lån et relativt nyt fænomen. Set i lyset af de store problemer, mine nordiske kollegaer har oplevet, er der imidlertid al mulig grund til at være på vagt, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

- Jeg er fortsat i dialog med udbyderne af SMS-lån. Det er mit håb, at vi kan nå en forhandlingsmæssig løsning, så lånene lever op til den lovgivning, der skal beskytte forbrugerne på dette marked, slutter Henrik Øe.

Kilde:forbrug.dk 


hello mum this is our weblog about our holiday in france